Nye udfordringer? Vil du arbejde i Roskilde? Skal din indsats kunne ses?
Compass Datawarehouse A/S er en højt specialiseret rådgivnings- og it-virksomhed beliggende centralt i Roskilde.
Vores speciale er aktivitetsbaseret økonomistyring til kommunerne. Til løsningerne har vi udviklet værktøjer i .Net C#, og vi udtrækker og
sammenstiller data fra kommunernes kildesystemer (ETL job) til brug i værktøjet. Vi har brug for følgende profiler:
IT-Udvikler - C# og SQL
Vi søger p.t. en udvikler, som kan hjælpe os med nyudvikling, videreudvikling og support på vores løsninger.
Ideelt set søger vi en person med alle nedenstående kompetencer, men er du interesseret og mangler en pind eller 2, så søg alligevel.
- Solid programmeringserfaring med C#, .NET og gerne WinForms applikationer.
- Solid erfaring med databaser og SQL - meget gerne MS Sql Server.
- Microsoft certificeringer i .Net, C# og/eller SQL Server.
Derudover skal du have en relevant uddannelse (datalog, datamatiker, diplom ingeniør…), og du skal trives med at være i en mindre virksomhed, hvor du med dit arbejde er med til at påvirke hele virksomhedens mål, midler og resultater. Vi vægter, at du er omgængelig, arbejder målrettet og vedholdende, og at du både kan samarbejde og arbejde selvstændigt.
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig et spændende job i en virksomhed i vækst, så hvis du vil være med til at få ting til at vokse, er dette måske jobbet for dig. Din faste arbejdsplads vil være i Roskilde, men der kan blive brug for, at du i mindre omfang kan deltage i systemarbejde og andet hos vores kunder. Arbejdstiden er 37 timer/uge.
Kontakt
Ansøgning vedlagt cv sendes på mail til
mhv@compass-dwh.dk i pdf eller Word format. Ønskes yderligere oplysninger kontakt udviklingschef Michael Hviid på telefon 3095 4200.